Her i din Homeguide giver vi normalt gode råd til, hvordan du indretter dit hjem på bedste vis. I dag skal det dog handle om et andet aspekt af dit hjem – nemlig opvarmningen. Vi er så småt på vej ind i årets koldeste måneder, og derfor er det på tide med en guide til, hvordan du bedst opvarmer hjemmet. De seneste år er der nemlig sket en sand revolution på varmeområdet. En opvarmningskilde, som de fleste var gået væk fra, er nu på vej tilbage.
Fyret vender tilbage
I gamle dage var de fleste hjem opvarmet med eget fyr. Det klassiske olie- eller gasfyr stod i de fleste huse, og hvis man løb tør for gassen, så vågnede man op med istapper i næseborene. I mange år begyndte de klassiske danske varmekilder at bevæge sig væk fra individuelle fyr. I denne periode blev det mere og mere normalt at benytte fjernvarme eller elektriske vandvarmere til at holde varmen i hjemmet, men så skete der noget.
De seneste år har mange husstande valgt at vende tilbage til individuelle fyr, og det er der flere gode grunde til. Hovedårsagen er dog, at der er blevet udviklet nye fyr, som er gået væk fra de sorte energikilder som olie og gas. I dag er moderne fyr blevet meget populære, og de opvarmer hjemmet med biobrændsel.
Biobrændsel er egentlig en samlebetegnelse for mange forskellige typer af biologisk materiale, der egner sig godt til opvarmning af hjemmet. De mest benyttede og kendte i landet er dog træpiller og træbriketter. Men hvorfor vælger så mange danskere at omlægge varmen i deres hjem til et fyr, der fyrer med træbriketter eller træpiller? Ja, det er der to meget gode grunde til:
Grønnere varme-valg
Opvarmning med biobrændsel er faktisk en af de mest bæredygtige valg til opvarmning af hjemmet. Denne varmekilder er kun overgået af elektrisk varme, og det er kun, hvis alt elektriciteten stammer fra grønne energikilder, hvilket desværre ikke er tilfældet i Danmark. Derfor er biobrændsel som briketter og piller den klart bedste løsning, hvis man gerne vil spare på husstandens Co2-regnskab.
Biobrændsel i høj kvalitet er nemlig en Co2-neutral løsning, hvilket betyder, at træet når at optage lige så meget Co2 i sin levetid, som træet udleder ved afbrænding. Det har producenterne opnået ved løbende at opgradere biobrændslet i forhold til brændværdi og askeudvikling. En god brændværdi betyder, at briketterne brænder og afgiver varme i lang tid. En lav askeudvikling betyder, at briketterne udleder meget lidt aske, hvilket har en stor effekt på mængden af udledt Co2 og luftforurening. Tilsammen gør de to ting, at biobrændsel bare er en grøn løsning.
Billigere alternativ
Det grønne perspektiv er dog langt fra den eneste fordel ved et skift til et fyr med biobrændsel. En af de første ting, der spinger frem i bevidstheden, når man nævner opvarmning, er nemlig varmeregningen. Her kan de fleste faktisk også finde en stor besparelse ved at skifte til et fyr med biobrændsel.
I dag findes der nemlig mange forhandlere i Danmark og udlandet, der sælger billige træbriketter. Ofte kan man købe træbriketter eller træpiller i meget store mængder, hvilket både leder til en billigere pris og en ro i maven. Når skuret er fyldt med træbriketter er man nemlig sikker på, at der er varme til hele vinteren.